Vand
Vandforbruget i lejlighederne og fællesarealerne, fx vaskeriet, betales kollektivt og indgår i foreningens almene drift og dækkes via boligafgiften.

Det er dermed et kollektivt ansvar, at vandforbruget i ejendommen holdes på et lavt niveau, og vi undgår vandspild.

Andelshaverne er selv ansvarlige for vedligeholdelse af toiletter og vandhaner/blandingsbatterier, og andelshaverne er forpligtigede til at undgå vandspild.
Dryppende vandhaner og løbende toiletter løber hurtigt op i mange penge, fx 2.500 kr./10.000 kr. om året for henholdsvis vandhaner og toiletter.

Hvis det er et midlertidigt økonomisk problem, så finder bestyrelsen en økonomisk løsning, så vi i hvert fald undgår vandspild og dermed øget fællesudgifter.

Varme
Varmen i ejendommen kommer fra fjernvarme og afregnes individuelt.

Der betales et acontovarmebidrag (2019/2020: 425 kr./md.) via huslejen, og i oktober/november måned udarbejder ista/Clorius årsvarmeregnskabet.
Normalt sker efter-/tilbagebetaling af varmepenge via huslejeopkrævningen i december måned.

Aflæsning af de to varmemålere sker via fjernaflæsning.

Foreningen sørger for aflæsning af varmen i forbindelse med salg ligesom afmelding/tilmelding af andelshaver.

I sommerhalvåret lukker vi centralt for varmen. Når dette sker, er det vigtigt, at du lukker op for radiatorventilen, så den ikke sætter sig fast, og dermed giver problemer, når du igen skal have varme på.

El
Elektriciteten leveres normalt af SEAS-NVE Energi A/S, selvom du naturligvis frit kan vælge el-leverandør.

I de fleste lejligheder findes kun 220 volt, og udgiften til indlæggelse af 360 volt påhviler den enkelte andelshaver.

Afregning af el sker individuelt og er et anliggende mellem andelshaver og elselskab, herunder den årlige aflæsning.

Aflæsning af el i forbindelse med salg af andel er sælgers ansvar, ligesom sælger og køber er ansvarlig for afmelding/tilmelding til elselskabet.

Afmelding skal ske senest 10 hverdage før overdragelsesdatoen. Tilmelding skal ske senest på overdragelsesdatoen.

Her afmelder/tilmelder du dig hos SEAS-NVE Energi A/S.

Gas
Bygassen leveres af HOFOR.

Afregning af gas sker individuelt og er et anliggende mellem andelshaver og gasleverandør, herunder den eventuelle årlige aflæsning.

Aflæsning af gas i forbindelse med salg af andel er sælgers ansvar, ligesom sælger og køber er ansvarlig for afmelding/tilmelding til HOFOR.

Sådan afmelder/tilmelder du dig hos HOFOR.