Salg
Hvis du ønsker at sælge din andelslejlighed, skal du informere bestyrelsen. Dette gælder uanset om salget sker ved selvsalg eller via ejendomsmægler.

Lejligheden skal altid vurderes af en vurderingsmand, som laver en opgørelse over forbedringer og/eller forringelser.

Der er krav om elsyn ved salg af andel. Dette kan med fordel udføres, før vurderingsmanden kommer.
For at sikre en ensartet vurdering skal dette foretages af foreningens faste elektriker: Rosendal El - tlf. 32 84 90 06.

Når vurderingen foreligger kan salgsprisen fastlægges. Andelsværdien fremgår af seneste årsrapport.
Andelsværdien vedtages på foreningens årlige ordinære generalforsamling og er gældende for det kommende år, med mindre der sker en værdinedsættelse af ejendommen.

Den maksimale salgspris fremkommer således:
Andelsværdien + forbedringer - forringelser

Foreningen bruger valuarvurdering som vurderingsprincip til fastsættelse af ejendommens værdi.

Se eventuelt foreningens vedtægter §14-16 - Overdragelse af andele under "Dokumenter".

Foreningen tillader ikke forældrekøb og benytter ikke ekstern venteliste.

Salgsafregning
Købesummen skal altid deponeres 14 dage før overdragelsesdatoen på foreningens konto i Nordea.

Foreningen udbetaler acontobeløb til sælger (købesummen minus 20.000 kr.) i forbindelse med overdragelsesdatoen efter accept for overdragelse.

Hvis foreningen har underskrevet en "Erklæring om adkomst" over for din bankforbindelse, skal dele eller hele beløbet måske udbetales direkte til defineret konto.

Slutafregningen sker efter den 14-dages reklamationsperiode, som køber har ifølge lovgivningen - typisk ca. 3 uger efter overdragelsen.

Ved slutafregningen tilbageholdes et depositum til det årlige varmeregnskab i oktober/november.