Ejendommen er fra 1942. Andelsforeningen er stiftet i 1962 og består af 40 ens andele. Det er 2-værelses lejligheder på ca. 50 m2.
Med undtagelse af stuelejlighederne er lejlighederne forsynet med altaner mod gade og gård.
I kælderen findes vaskeri med to vaskemaskiner og en tørretumbler, 2 tørrerum, cykelkælder samt kælderrum.
Andelsforeningen indgår i en karré med to andre andelsforeninger, som er fælles om gården, som blev istandsat for nogle år siden. Her findes bl.a. fire pladser med bænke og grills samt sandkasse og gynge.